Tid er en fundamental størrelse overalt i livet. Dette gælder også for både den coaching som foregår i tid, men også for et hvilket som helst emne som denne coaching må berøre.
Kort og groft sagt - meget kort og groft sagt- går min teori om tiden ud på at tiden er en objektiv størrelse som i sig indeholder mening og kreativitet. Den er ikke bare noget vi skaber selv, men det er den som skaber os. Tiden er skabende. Tiden er mættet med mening og derfor sker der lige præcist det som sker.
Romantikken kunne ikke have været til stede i andre epoker end den epoke den nu engang er opstået i. Den 11 september 2001 kunne ikke have været den 14 december 1971. Den mode vi har i dag kunne ikke have været for tredive år siden og vice verca. Det som bestemmer dette er ikke blot menneskets opfindsomhed og historie, men er noget som i bogstaveligste forstand ligger i tiden. Den tyske filosofi Hegel talte om tidsånden. I tidens øjeblikke ligger der informationer gemt som kommer fra noget som mennesket ikke bare har konstrueret i deres hjerner , men som et andet og større væsen end mennesket, et symbolbrugende væsen, har lagt ned i tiden som meningsintentioner, muligheder. Som den menneskelige bevidsthed så kan forarbejde og fortolke på mange forskellige måder.Dette væsen kalder nogen for Gud, men man kunne jo også bare nøjes med at kalde det for et skabende og objektivt princip, som grundlægger verden eller de mange verdener som mennesket befinder sig i.
Tiden kan måles ved hjælp af tal og ure, men tiden har også en mening. Tiden kan måles både med tal og ord kunne vi sige. Den kvantitative af tiden er jo velkendt indenfor ledelse, idet jo netop organiseringen af arbejdet beror meget på hvordan at man organiserer tiden. f.eks hvor meget der produceres i hvor lang tid etc etc. eller at jo flere produkter man kan sælge på kortest muligt tid jo mere tjener man. Der er en klar sammenhæng imellem den kvantitative tid og penge. En høj løn eller fortjeneste er jo altid et spørgsmål om hvor mange penge man kan få i forhold til hvor lang tid. En mand som tjener 1 krone i timen kan om en million timer få udbetalt en million kroner, men det går jo alt for langsomt i forhold til en mand, som tjener en million på en måned. Tid og penge hører sammen på denne måde. Men tid og penge hører også sammen på en anden måde. For hvad er det man producerer eller yder? Hvad med kvalititen og behovet i forhold til denne indtjening og hvordan forholder kvalitet og behov sig til tidens ånd?. Og hvad med nye produkter, opfindelser, innovationer, som er så vigtig for indtjeningen?
Netop når vi taler om nye opfindelser eller forbedringer, så hænger disse nøje sammen med mit tidsbegreb. I sidste ende er det mennesket, som samarbejder med tidens nye gaver og opgaver, når det kreerer noget nyt. Det vil sige at det skabende menneske i virkeligheden tilbydes en ren foræring fra tidens nyskabelser. Fjernsynet var ikke og kunne ikke opfindes på Platons tid. Naturligvis er mange opfindelser baseret på den teknologi, der er og har været udviklet igennem århundreder, men det forklarer ikke det innovative element i produktudviklingen. Hvorfor er det først muligt at opfinde dampmaskinen i attenhundredtallet og ikke i vikingetiden? Her er vi vant til at komme med en masse historiske forklaringer og tekniske udredninger, men vi glemmer at tiden i sig selv bærer det nye. Og disse nyskabelser er nøje timet. De kommer når de kommer. Måske indlysende nok, som i sig har dette store konsekvenser for den måde at vi organiserer vores arbejde på.
Kreativitet og opfindelser hænger nøje sammen med at bevidstheden lytter til det, som ligger i tiden. Dette kan sagtens umiddelbart være langt væk fra hvad der er moderne og "in". I sagens natur har det altid en karakter som peger imod fremtiden og bryder med nutiden, men det kan paradoksalt nok sagtens være så moderne og i pagt med tiden, at det i den grad synes at være uden for tiden og ganske uanvendeligt. Det er jo fordi at der i tiden jo også ligger et element af stabilitet, konservatisme og holden fast ved det gamle, en vis enerti. Tiden kan bl.a. ses som et stadigt spil imellem fornyelse og tradition. Imellem nye ideer og et størknet netværk af tid, det vi kalder for stoffet og som i samfundet viser sig igennem traditioner og vaner. .
Dvs at der findes tidspunkter, som er "fyldt" med nye ideer. Tider som nærmest er ved at sprænge af nye ideer og hvor alting er i grøde. Tiden er inde til at disse ideer inden for vidt forskellige områder manifesterer sig igennem visse bevidstheder. Det gælder om at være vågen her. Det gælder om at fange essensen af disse ideer. Det gælder om at lytte sig ind til hvad der ligger gemt i tiden som absolutte goder og undgå at forvride tidens intentioner med bevidsthedsfordrejninger og illusioner, som er de rene onder. Det gælder om at være i samklang med tidens nyskabelser, for at kunne være kreativ og udfolde hvad der ligger i tidens transcendens, dvs det som overskrider mennesket og som gives til os som nye ideer.
Hvordan gør man dette? Eller mere præcist: hvordan forbereder sig på dette? Det gør man ved at lytte til tidens symfoniske klang. Dette er ikke bare en passiv tilstand, men en aktiv forskning og en aktiv lytten. Idehistorisk og filosofisk undersøger og sammenligner man vidt forskellige symboler og temaer i tiden indenfor vidt forskellige områder. Man kan f.eks sammenligne hvad tidens politiske trends symboliserer og udtrykker filosofisk med tidens mode eller tidens kunstarter, som naturligvis ligeledes i sig altid udtrykker en bestemt holdning eller filosofi. Man kan på samme idehistoriske og filosofiske måde undersøge og sammenligne tidens populærmusik eller klassiske ny musik med tidens mode og hvilke psykologiske retninger, som er "in". Man kan ligefrem inddrage hvad der sker i samtidens historie af store begivenheder og hvad de udtrykker filosofisk eller undersøge vores samfunds nuværende etik eller mangel på etik i relation til hvad der sker i forhold til det vi kalder for naturen. Når vi gør dette så pejler vi os ind på hvad der ligger i tidens ånd. Ikke alene positivt, men også negativt. Det negative er udtryk for at mennesket ikke lytter ordentligt til tidens ånd, men i stedet forfalder til degenerede fortolkninger og oversættelser af samme ånd. Det positive er udtryk for hvad mennesket eller samfundet kunne udrette og innovativt manifestere just præcist i dette øjeblik eller i denne tidsepoke. Eller et firma eller et teater eller en offentlig instition. Alt foregår jo i tid, så vi har fat i noget meget grundlæggende. Al innovativ handling sker igennem mennesker igennem tidens nyskabelser .
Forudsætninger for innovation er altså en sådan aktiv lytten. Vi lytter os ind til hvad der ligger i tidens ånd. Dette er ikke en psykologisk proces, ej heller meditation, selv om det altid er godt at meditere og forberede sin bevidshedhed til at være fleksibel og opfindsom og kreativ Nej, det er aktiv og social og filosofisk proces, hvor flere medarbejdere kan arbejde sammen under ledelse af en filosof, som hjælper med at tyde tidens almene (filosofiske)kvalitet i det givne øjeblik.
Dette er ikke alene godt for innovation, dvs at lytte til hvad tidens rene væsen byder på af nyskabelser og få oversat det til en praksis, men det er naturligvis også brandgodt når det handler om at producere eller tilbyde noget, som tidens ånd har brug for. Innovation ud i den blå luft er jo heller ikke så hensigtsmæssigt, men må ses i forhold til hvilket firma og hvilken tid vi lever i. Der findes næsten en uendelig mængde nye ideer og nyskabelser i tiden inden for vidt forskellige områder,men den filosofiske analyse af tidens almene kvalitet til et givet tidspunkt peger hen imod hvad det er man skal lede efter med hensyn til innovation lige inden for det område man arbejder med. Både i relation til den skabende side, men også i relation til de, der skal modtage ideen i form af en tjenesteydelse eller et produkt. Selv et begreb som branding, som ikke direkte har noget med innovation at gøre burde tage udgangspunkt i en sådan tydning af tidens kvalitet.
Det smukke ved metoden, som er baseret på min teori om tid i Det flydende kors er jo netop at den kan anvendes til individuelle former for coaching i forhold til ledelse og coaching i forhold til en virksomhed i hele taget, hvor det er det kollektive som er i højsædet. Tiden er jo noget, der er grundlaget for alt i denne tilværelse, der som bekendt er timelig og ikke evig.
Der er ikke tale om en trendanalyse eller en fremtidsforskning i al almindelighed. Det det handler om det er igennem den sammenlignende filosofiske analyse at pejle sig ind på hvad der alment, men også i forhold til forskellige mere specifikke områder ligger gemt i tidens væsen og dermed bane vejen for innovation i relation til tidens ånd. Både taget som noget nyskabende, men også som noget modtagende.
Det vil som sagt betyde at man på en måde "er forud" for ens tid, hvilket er en uklarhed, fordi man i virkeligheden netop lytter ind til hvad der er i tiden just nu, men et bedre udtryk er at man foregriber tiden. At opfinde noget nyt eller følge nogle helt nye veje er netop at foregribe tiden. Det vi kalder for fremtiden, men som jo er det, der strømmer os i møde hele tiden, som nye udfordringer og nyskabelser. Dybest set handler altså denne filosofiske tidsanalyse og tidscoaching om ikke alene at være klar over hvad der ligger i tiden meget præcist, men også om at holde sig selv i gang hele tiden og aldrig lade tiden stivne for meget. Helt kan man ikke undgå det, vi lever i en stabil verden med traditioner og vaner, men man må sørge for at de stabiliserende traditioner ikke tager helt overhånd hvilket kan få meget ubehagelige følger, ligesom det jo også menneskeligt set er utilfredsstillende på den måde at udelukke sig fra kreativiteten. Coaching i denne forstand er konstant fornyelse, fordi at sådan er verden nu engang indrettet. Sådan er den tid, som hele tiden strømmer os imøde og som vi hele tiden flyder i.
Så lad os flyde kreativt med strømmen uden at blive vanedyr og frygtsomme mennesker, som krampagtigt holder fast ved det vedtagne og traditionelle og hvad man "plejer " at gøre.