I de seneste år er tendensen til at måle altings værdi ud fra penge alene, blevet stærkere og stærkere, hvilket har skabt både økonomiske, økologiske og moralske kriser, ligesom verdenssamfundet synes at være kommet ind i en blindgyde,. hvor der i den grad trænges til en ”ud af boxen tænkning”.
Er det vi kalder for penge en fornuftig måde at organisere menneskers adgang til goderne på? Er penge som endegyldig målestok for og adgangsbillet til værdier velegnet til til at udvikle det gode liv for mennesket?
Hvad er i øvrigt penge, er de blot udtryk for fiktive størrelser eller udtrykker de noget konkret? Er der andre muligheder for at bytte vare og tjenesteydelser end ved hjælp af penge? Hvad handler det hele om i sidste ende, når vi taler om økonomi?
Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i dette filosofiske foredrag om et samfund i krise og hvor måske den største krise er den manglende vilje til nytænkning hos de toneangivende.