Hvad er tid?
Op igennem historien har mennesker altid spekuleret over hvad tid er. Lige siden Augustin skrev sine Confessioner har der været mange teorier i vestlig filosofi.. Nogen har betragtet tiden som et psykologisk indre fænomen, andre som noget "udenfor". Nogen har betragtet tiden som blot en menneskelig praktisk konstruktion uden at den er noget i sig selv, medens andre har betragtet tiden som bestående af uendelig små matematiske størrelser, som man f.eks kan måle ved hjælp af mere eller mindre præcise ure, medens andre snarere har set tiden, som et til stadighed udvidende felt af den umiddelbare fortid, nuet og den umiddelbare fremtid, et felt vi hele tiden befinder os i.

I min bog Det flydende kors En metafysik om tiden og evigheden, samt i min artikel Den absolutte og skabende præcision, har jeg en helt anden forklaring, der ser tiden som et absolut fænomen i sig selv, der er skabende og producerende og som kommer af det transcendente, noget der ligger "udenfor" det vi kalder for verden. Ure er således ikke blot en tilfældig og praktisk opfindelse, men er instrumenter, der søger at tilpasse og tilnærme sig den absolutte rytme i det jeg kalder den vertikale tid og dermed er ure en symbolsk, men adækvat afspejling af hvad tid er i sig selv...

I foredraget vil jeg både behandle den traditionelle tidsopfattelse og min egen og se på hvilke konsekvenser disse overvejelser får for en lang række problemstillinger i filosofien, men også i samfundet.

Jeg er mag. art i filosofi og cand.theol, samt været ekstern lektor i filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bl.a en ny metafysik og filosofi formuleret i bogen Det flydende kors. En metafysik om tiden og evigheden. Arbejder p.t på nye projekter til udgivelse inden for mit forfatterskab.. Har  desuden arbejdet med  professionelt astrologi i over 30 år.

Telefonnummeret er 88 87 36 23 eller ønsker man i stedet at kontakte mig pr. mail, tast kontaktformularen øverst i venstre hjørne.

Jeg glæder mig til at vise at filosofi ikke bare indeholder vigtig information for ethvert gøremål i livet og samfundet, men også at mødet med filosofien er en stærk og berigende oplevelse, der ændrer folks liv fundamentalt.

Kan filosofien bruges til noget fornuftigt i det moderne samfund.? Kan det offentlige, virksomhederne, videnskab, kunst etc bruge filosofien til noget?

For mig er det naturligvis et absurd spørgsmål,, men for mange har filosofien fået karakter af noget meget verdensfjernt og langhåret, som på ingen måde har betydning for vores liv i dagligdagen og i arbejdslivet og derfor kan og må dette spørgsmål stilles. 

Og sandt er det at filosofi kan bevæge sig meget højt op i abstraktionernes luftlag  og det kan blive meget utilgængeligt for lægmanden, men filosofien har også en anden side. For den gode nyhed er at disse manøvrer i de højere luftlag kan bruges i samfundet, filosoffen kan lande på jorden og samfundet kan komme til at nyde godt af hans arbejde..

Disse øvelser i de højere luftlag er nødvendige for at samfundet som sådan, men også den enkelte kan få nogle instrumenter og inspirationer til at  tænke ud af boxen. De kan give mulighed for at nedbryde fordomme og  fastlåsende fixeringer på ensidige løsninger, de kan give muligheder for at blive mere kreativ og logisk og simpelhen udvide det spillebræt og de spilleregler, som vi tænker og handler ud fra. På denne måde ligner filosofien kunsten. Filosofien anvender dette at  alle mennesker naturligt er filosofiske anlagte, er  mere eller mindre skjulte  amatørfilosoffer, til at inspirere og til at løse problemer ved at pege på nye eller alternative måder at tænke og handle på. Selv inden for det herskende paradigme. Dermed ikke sagt at utopier ikke kan virke inspirerende og forandrende i et filosofisk regi. .

I fordraget vil vi ved hjælp af diverse eksempler vise hvor fundamental at filosofien burde være for enhver aktivitet i dette samfund, hvis blot at de professionelle filosoffer ville gøre det pædagogiske og filosofiske arbejde med at formidle den højere filosofi og i samarbejde med lægmanden  anvende filosofien i det praktiske liv.