Kan filosofien bruges til noget fornuftigt i det moderne samfund.? Kan det offentlige, virksomhederne, videnskab, kunst etc bruge filosofien til noget?
For mig er det naturligvis et absurd spørgsmål,, men for mange har filosofien fået karakter af noget meget verdensfjernt og langhåret, som på ingen måde har betydning for vores liv i dagligdagen og i arbejdslivet og derfor kan og må dette spørgsmål stilles.
Og sandt er det at filosofi kan bevæge sig meget højt op i abstraktionernes luftlag og det kan blive meget utilgængeligt for lægmanden, men filosofien har også en anden side. For den gode nyhed er at disse manøvrer i de højere luftlag kan bruges i samfundet, filosoffen kan lande på jorden og samfundet kan komme til at nyde godt af hans arbejde..
Disse øvelser i de højere luftlag er nødvendige for at samfundet som sådan, men også den enkelte kan få nogle instrumenter og inspirationer til at tænke ud af boxen. De kan give mulighed for at nedbryde fordomme og fastlåsende fixeringer på ensidige løsninger, de kan give muligheder for at blive mere kreativ og logisk og simpelhen udvide det spillebræt og de spilleregler, som vi tænker og handler ud fra. På denne måde ligner filosofien kunsten. Filosofien anvender dette at alle mennesker naturligt er filosofiske anlagte, er mere eller mindre skjulte amatørfilosoffer, til at inspirere og til at løse problemer ved at pege på nye eller alternative måder at tænke og handle på. Selv inden for det herskende paradigme. Dermed ikke sagt at utopier ikke kan virke inspirerende og forandrende i et filosofisk regi. .
I fordraget vil vi ved hjælp af diverse eksempler vise hvor fundamental at filosofien burde være for enhver aktivitet i dette samfund, hvis blot at de professionelle filosoffer ville gøre det pædagogiske og filosofiske arbejde med at formidle den højere filosofi og i samarbejde med lægmanden anvende filosofien i det praktiske liv.