Naturvidenskaberne synes at have svaret på hvad stof eller materie består af, nemlig atomare partikler af forskellige slags. Så forståelsen af hvad materie er forekommer at være i gode hænder.
I filosofien er materiebegrebet dog ikke så klart eller indlysende og de filosofiske overvejelser demonstrerer hurtigt at naturvidenskabens forklaringer på ingen måde er indlysende eller udelukker andre forståelser. Selv om det handler om stoflighed, noget man tilsyneladende kan røre og se og lugte og smage, så er de forskellige filosofiske definitioner af stoffet meget abstrakte og der er mange muligheder og alternativer, hvad man kan forvisse sig om ved f.eks.at konsultere oldtidens store filosof Aristoteles eller den engelske filosof Berkeleys overvejelser. To meget forskellige filosoffer, der fortæller meget om materiebegrebets vanskeligheder og muligheder.
Og moderne videnskabsteori har endnu ikke bestemt sig for om atomer i virkeligheden ikke bare er bekvemme, smarte og fiktive konstruktioner til at forklare diverse fænomener i vores verden eller om de snarere er noget i sig selv, der eksisterer uafhængigt af menneskets abstraktioner og manipulationer og iagttagelser.
I min bogDet flydende kors. En metafysik om tiden og evigheden, har jeg en helt anden metafysisk forklaring. Her er stoffet eller materien uløseligt tilknyttet tiden eller mere præcist det jeg kalder for den vertikale tid, som adskiller sig fra det andet aspket af tiden, nemlig den horisontale tid, ved først og fremmest at været forårsaget af et objektivt princip uden for bevidstheden, hvorimod at den horisontale tid er menneskets egen konstruktion. Man kunne populært tale om at materien er ”stivnet vertikal tid” dannet i universets første tid. .
I dette foredrag vil jeg både komme ind på tidligere tiders materieopfattelse og sammenligne disse teorier med min egen.
I de seneste år er tendensen til at måle altings værdi ud fra penge alene, blevet stærkere og stærkere, hvilket har skabt både økonomiske, økologiske og moralske kriser, ligesom verdenssamfundet synes at være kommet ind i en blindgyde,. hvor der i den grad trænges til en ”ud af boxen tænkning”.
Er det vi kalder for penge en fornuftig måde at organisere menneskers adgang til goderne på? Er penge som endegyldig målestok for og adgangsbillet til værdier velegnet til til at udvikle det gode liv for mennesket?
Hvad er i øvrigt penge, er de blot udtryk for fiktive størrelser eller udtrykker de noget konkret? Er der andre muligheder for at bytte vare og tjenesteydelser end ved hjælp af penge? Hvad handler det hele om i sidste ende, når vi taler om økonomi?
Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i dette filosofiske foredrag om et samfund i krise og hvor måske den største krise er den manglende vilje til nytænkning hos de toneangivende.
I min bog Det flydende kors. En metafysik om tiden og evigheden spiller Gudsbegrebet en stor rolle, idet jeg mener at det er nødvendigt at inddrage et transcendent symbolskbeherskende væsen til forståelse af mange metafysiske problemstillinger. F-eks mener jeg at menneskets mange muligheder for at tolke og forstå verden, f.eks både naturvidenskabeligt/matematisk og mytologisk/psykologisk/teologisk, ikke splintrer og fragmenterer vores verdenssyn, som mange vil mene, da det er den samme skabelse og virkelighed, som blot fortolkes på mange forskellige måder.
Denne virkelighed er meget kort fortaltden vertikale tidsskarpt adskilte punkter eller tegn, der kommer af den guddommelige transcendens eller virkelighed.. Så der er tale om enhed på trods af mangfoldigheden.
Selv til en metafysisk eller naturfilosofisk forståelse af grundlæggende naturvidenskabelige teorier som Einsteins relativitetsteorier, kræves efter min opfattelse et absolut og transcendent væsen, der står uden for vores verden.
Jeg ser de kristne grunddogmer om treenighed og inkarnation, som virkeligt gode forklaringer af Guds væsen, men også andre religiøse forståelser er mulige, da religioner og spirituelle traditoner som alt andet også blot er forskellige mulige tolkninger af densamme virkelighed.
Alt dette og meget mere vil jeg komme ind på i dette foredrag.